Klik her for at oprette en profil

Træningslejr K1: Callela 2011 (11.feb - 21.feb)

Dag 1: Fredag d.11. februar 2011

(Skrevet af: holdlederen)

Der var afrejse fra Kastrup lufthavn kl. 14.25 med SpanAir, hvor flyet næsten gik til tiden. Ankomst til Barcelona lufthavn hvor alle fik udleveret deres bagage. Christian Wich måtte dog konstatere at have efterladt sit pas på flyet. Efter 2 timers ihærdig søgen efter passet blev Wich og passet genforenet. Vi ankom lidt senere til hotellet end planlagt efter 1 times buskørsel meget sultne. Aftensmaden blev fortæret med stor appetit da det nu var en del timer siden der var spist sidst.En lille gåtur til trænings poolen, stranden og den lokale Repsol tankstation for proviantering af vand + diverse blev gennemført. Herefter var det godnat og sov godt efter en lang rejsedag.

Dag 2: Lørdag d.12. februar 2011

(Skrevet af: Alberte, Trine og Emilie)

Dagen startede ud med, at vi flækkede morgenmaden – den var sgu ikke noget at råbe hurra for. Men vi overlevede med hvad, der var, og derefter gik vi direkte til svømmebassinet. På en skala fra 1-10 var træningspasset uden tvivl 8,5 hårdt. Dette begrunder vi med tre ting: 1) vi hoppede 3 min(!) for tidligt i vandet 2) vi svømmede 6km 3) vi havde endnu ikke fået vores kakao-fix. En time efter vandtræningen lavede vi dryland på stranden. Solen skinnede, og det var alle tiders at lave noget alternativt som fx at kravle i sandet. Så stod den på MEGA god frokost. Bagefter fik vi det, der føltes som ti sekunders pause, og så skulle vi mødes til en omgang super duper træning. Vi lagde ud med noget cirkeltræning (der bare var top dollar), men prikken over i’et var nok de 7000 stærke, vi svømmede bagefter. Nu har vi lige spist aftensmad, og bagefter holdt holdmøde. Alberte Breum blev dagens svømmer – klap på skulderen til hende. Vi kan slutte af med at fortælle, at vi vist har været lidt for meget sammen med Mathias – vi går alle sammen rundt, og siger: ”Det er sgu ikk’ for sjov… hvis du forstår.” Selv Lasse har endda indført denne sætning i sit ordforråd.

Dag 3: Søndag d.13. februar 2011

(Skrevet af: Wich, Laust, Mundt og Nyeland)

Lørdag havde vi fået at vide at det ville blive lettere end vores førstedag, men det blev det ikke. Samtidigt kan man heller ikke altid tro på hvad trænerne siger på en træningslejr. Dagens første træning gav og forhåbning om, at det ikke skulle blive så hårdt. Efter træningen fortalte Morten at vi skulle have 10x100 speciale, hurtigste snit, til dagens anden træning, og alles smil faldt ned på jorden. Bagefter gik hele holdet hen og spiste frokost, og lidt mere end normalt, da vi godt vidste hvad der var i vente. De fleste af os gik op på deres værelser og slappede af, nogle tog en morfar.

Da vi kom ned til træning fra anden gang var der rimeligt stille, men det var dog kun fordi alle forberedte sig mentalt på serien. Nu var tiden kommet, serien startede, alle lagde hårdt ud fra start og gav alt hvad de havde. Bagefter snakkede vi om at det var hårdt, men at det gik overaskene hurtigt og alle var tilfredse med deres præstation. Nu handlede det for mange om at få noget at spise, så gik vi alle ned og fik en velfortjent aftensmad, hvor vi fandt ud af at Køge var ankommet. Det var der lidt spredt stemning om, men heldigvis bor de en etage under os.

Efter en lækker aftensmad gik vi op i lobbyen, for at holde holdmøde. Anders startede ud med en joke, hvor kun Morten grinte, og lovede bagefter at i morgens joke ville blive sjovere. Lasse blev kåret som dagens svømmer, og fik æren af at skrive på en super fed t-shirt, som trænerne havde købt. Lasse fik sin præmie og siden det er Valentinsdag i morgen, ville Morten have par-rygter, for at sætte tingene lidt på spidsen. Det fik han og holdet gik og fortsatte med at have det sjovt.

Dag 4: Mandag d. 14. februar 2011

(Skrevet af: Mathias, Jonas(Lillemand-den seje), Jonas(lillefisk) og Asbjørn)

I dag har været endnu en dag på vores fantastiske træningslejr. Men ikke en helt normal dag, det var jo trods alt Valentins Dag.

Vi startede dagen ud med lidt morgenmad og en god omgang træning. Programmet lød på 5,5 Km blandet, som endte med en rigtig dejlig gang syre – i hele kroppen!Herefter dryland og frokost. Vi fik et par minutters (timer) afslapning inden frokosten som bød på forårsruller – og en masse andet.

Træningen om eftermiddagen var ifølge Morten, vores kære træner, en Valentines Special. Men sådan gik det ikke helt. Vi hoppede i vandet til lidt indsvømning hvorefter nyheden om 16x400 progressivt 1 – 4, ramte os som et lyn fra en klar himmel. De blev kæmpet igennem, heldigvis med lidt ændringer, og Køge hoppede i vandet kort efter. (Ja. Dem har vi så fået selskab af, og så svømmer de efter os (kulde) Lær det!)

Dagens svømmer blev i dag Christian Wich.”I dag svømmede stort set alle rigtigt godt, specielt Drylanden var god, men Christian skældte sig alligevel ud. Han har svømmet utroligt godt hele træningslejren, og i dag gjorde han det så ekstra godt. Jeg forventer at han holder stilen træningslejren ud” sagde Morten ved dagens Holdmøde.

Og så skal det lige nævnes at Anders ”Christiano” Krygell og Lars ”Messi” Heeno fik totalt udraderet Ömer og Lasse i et intenst bordfodbolds-drama som fandt sted her efter holdmøde. Kom igen drenge!!!Dagens svømmer: Christian Wich.

Dag 5: Tirsdag d.15. februar 2011

(Skrevet af Lille Lasse, MIkro Kok og mindste mand Ömer)

Dagen derpå har som foregående dage budt på en god mængde træning både i vand og sågar på land. Dertil skal det siges at vi kun har svømmet den lette sum af 11 km i dag. Hvilket i svømme ører kan lyde af lidt, men fordelt på 2 programmer hvor hovedserierne i begge tilfælde har været i den lidt tungere ende.

Morgenpasset startede som tidligere dage kl. 8.30 på kanten. Hvor den stod på ½ times dryland og derefter 2 dejlige timer i vandet. Med fokus på 5 x (4x50 fart + 100 glid) som tog pusten fra de fleste, alt i alt 5500 m.

Efter en god frokost og en velfortjent pause som i vor tilfælde bød på ” How i met your mother ” (tv serie) og en masse kakao, kom dagens andet pas. 15.30 stod vi klar på kanten til en ½ times dryland og igen 2 fantastiske timer i vandet. Denne gang med fokus på 3 x (3 x 100 fart + 200 gild) efterfulgt af 700 ben med max i starten af hver 100 m og som kirsebær på toppen, en lille serie med mere fart.

Efter en dag med en dejlig masse træning, hvor fokus har været på fart og ikke længde som foregående dage, var det tid til en velfortjent omgang aftensmad og sidst men ikke mindst, et lille holdmøde, hvilket afslørede en meget chokerende affære, som havde hent under aftensmaden. Vores lille blærerøv ” Mathias Parnel ” havde prøvet at bestikke, træneren med 10 euro for til gengæld at blive dagens svømmer, hvilket medførte en straf på 10 x 100 fly til morgentræningen i morgen.

Udover denne lille hændelse, blev DAGENS SVØMMER i dag Maja.

P.S: Efter gårdagens heldige og ufortjente nederlag i bordfodbold, satte Ømer og Lasse de to gamle mænd godt på plads, ved at klaske dem to sæt i træk. Denne overlegne sejr viser igen hvorfor Ømer og Lasse er på førsteholdet, Anders og Lars har meget at lære før de er værdige til at lege med de store drenge igen. Peace out, 502

Dagens svømmer: Maja Brinch
 
Dag 6: Onsdag d. 16. februar 2011
 
(Skrevet af: Emma og Maja)

I dag startede vi tidligere end vi plejer, vi skulle stå klar på kanten kl. 6.30 til ½ times dryland.

Første mand i vandet var Mathias Parnel, som startede på sin straf, 10x100 fly…

Derefter var det Christian Wich, Rasmus Nyeland og Alexander Mundt som desværre kom for sent og derfor skulle svømme 600, 500 og 400 IM. Og endelig var det alle os andre der hoppede i vandet til

ca. 4.5 fantastiske kilometer.

Efter det eneste trænings pas i dag spiste vi morgenmad med stor appetit, da vi ikke havde fået noget før træning. Så blev vi endeligt kørt til det Olympiske stadion i Barcelona, med en madpakke fra hotellet som der ikke var meget stor glæde for.

Efter et kig på stadionet og ”Faklen” blev vi sluppet løs i Barcelona i ca. 4 timer.

Da de 4 timer var gået blev vi kørt til en MEGET stor kirke, som kort blev kigget på, fordi alle var trætte, da vi havde gået meget rundt.

Trætte og ”ømfoddet” kom vi hjem til hotellet. Nogle valgte at gå ned i byen og kigge videre, mens resten blev på hotellet. Senere blev der serveret en nogenlunde god aftensmad.

Dagens svømmer: Mathias Parnel
 
Dag 7: Torsdag d. 17. februar 2011
(Skrevet af: Alberte, Trine og Emilie)
 
Vi lagde ud som vi plejede med en omgang morgenmad. Så flækkede vi sgu et morgenpas, med en hovedserie 2700 særke i medley. Vi svømmede selvfølgelig alle sammen eksemplarisk eftersom at Køge stod på kanten. Vi strak lidt ud og spiste en velfortjent frokost. Da klokken var 15 mødtes vi til dryland der varede en lille times tid. Vejret så lidt skidt ud og da vi hoppede i vandet nåede vi kun at svømme 800 meter inden det begyndte at tordne og hagle og vi måtte hoppe op af bassinet. Vi stod lidt og chillede, men vi sværger seriøst det haglede og lynede meget så vi gik ned og klædte om. I stedet for at træne mødtes vi til en quiz, hvor vi kan informere om at Bæsterne vandt. Derudover stille og roligt i dag, hvor vi lader lidt op til en hård dag i morgen med 5-6 timer i vandet. Emilie blev dagens svømmer, skulderklap til hende. 

Dag 8: Fredag d. 18. februar 2011

(Skrevet af: Mathias, Jonas(Lillemand-den seje), Jonas(lillefisk) og Asbjørn)
Dagen i dag kan beskrives med et ord. LANG! Vi svømmede 2 timer og 45 minutter om morgnen og endnu 2 timer og 15 minutter om aftnen.

Morten fik den gode ide at holde et ”evalueringsmøde” på stranden. Her fik vi gennemgået hvordan lejeren har været indtil nu. Her fik vi også givet hindanden karaktere, som vi målte ud for hvordan vi syntes hindanden har svømmet. Det var ganske sund for os alle sammen. (trods forstyrrelser af nogle store idioter i faldskærme)

Været i dag har været strålende. Bogstaveligt talt. Solen skinnede og ikke en eneste sky. Så vi er alle blevet lækre brune. Især Mathias. Trods det gode vejr har det været ganske hårdt i dag.

Dagens svømmer: Jonas Berg (Lille fisk)
PS.
Ömer og Lasse måtte endnu engang konstatere at deres talent ikke rakte imod de to rutinerede herrer Krygell og Rasmussen, hvor "talenterne" fik prygl 2-0 (man fristes til at skrive prygl af Krygell), først i en omgang bordfodbold og dernæst i pool hvor "talenterne" ikke fik et ben til jorden.
Dag 9: Lørdag d. 19. februar 2011
(Skrevet af: Wich, Laust, Mundt og Nyeland)

Lørdag morgen vågnede de ”store drenge” (værelse 504) med Lausts sædvanlige tordenbrag. Drengene kunne dog ikke klare den overvældende stank og måtte enten skynde sig ud, eller trække vejret igennem en dyne. Christian Wich også kaldt ”Bæstet” var dog den eneste der kunne klare stanken og måtte hen og tage en morgensnuser.

Til morgentræning skulle vi træne sammen med Køge. Mildt sagt, var de fysisk hæmmede i forhold til Helsingør. Forskellen viste sig især under drylanden, da Køge havde svært ved at lave de avancerede ”Kryds-sprællemænd”, som Helsingør svømmere mestre til perfektion.

I vandet skulle vi gå i grupper og kigge på hinandens teknik, sådan at de forskellige klubber kunne udveksle teknikøvelser og få fif fra hinanden, til at svømme endnu bedre.

Derefter stod den på holdkapper, hvor Mundt og Nyelands hold var dominerende. Det endte dog med en sejr til hvert hold efter et tæt opløb mellem de to stjerner.

Til aften passet var holdet delt op: Mundt, Ömer og Trine G svømmede lidt længere, mens resten af holdet svømmede hovedserien 3*(200 +200 løs), hvor mange skulle svømme under et bestemt krav, ellers skulle serien svømmes om.

Ved aftenmødet blev dagens svømmer kåret og vinderen blev Rasmus Nyeland, som havde svømmet fantastisk hele dagen.

Bagefter havde pigerne stillet et show på benene som samtidigt var indvielse til ”de små” (Jonas K, Asbjørn, Maja og Emma).

Klokken 21:30 vendte de fleste hovederne mod værelset og sengen, undtagen Laust, Wich, Trine, Emilie og Mundt som gik ned til ”Dance Night”. Selvfølgelig vandt tvillingerne 400 m. mindre til morgendagens program, ved at invitere henholdsvis Lars Merl og Christian Paaske (Køge svømmere) ned til dans. Det viste sig at Køge ikke kan hamle op med Helsingør, hverken til dryland eller på dansegulvet. Derfor måtte Alexander Mundt og Christian Wich være danselærere en times tid. Efter pigerne (og Køge drengene) var gået op for at gå i seng, tog de fantastiske drenge lige en sidste svingom, og Laust lavede selvfølgelig lige noget bemærkelsesværdigt med Dj’en. En sjov aften og en god dag på hotel Bernat II og ved poolen.

Dagens svømmer: Rasmus Nyeland
Dag 10: Søndag d. 20. februar 2011
(Skrevet af: Holdlederen)
Imens vi venter på dagens referat fra Ömer, Lasse & Kok........
Dagens svømmer: Emma Rasmussen
Ugens svømmer og Champ of the Camp: Alberte Breum
Dag 11: Mandag d. 21. februar 2011
(Skrevet af: Holdlederen)
Nogen sagde: Den bedste træningslejr nogensinde!

Om det er sandt kan jeg ikke bedømme da det er min første, men god var den og forhåbentligt bliver det ikke den sidste, hvis konen giver lov.

Stemningen var god, hotellet var ikke dårligt, maden kunne spises og alle blev mætte til alle måltider, svømmerne var glade, trænerne udførte deres gerning med gode karakterer givet af svømmerne selv. Endda med nye tiltag, såsom mere teknik træning end vanligt, træning med Køge svømmeklub der var til stede i Calella samtidig med os samt evaluering af træningslejren, trænerne og den enkelte svømmer, hvor svømmerne fik lov at skyde løs på alt og alle samt hinanden.Evalueringen foregik på stranden i solskin og ca. +20 grader og tonen mellem alle var god. Husk; ”Den som ikke kan modtage kritik, kan intet nyt lære”.

Bassinet, stranden og Calella City var indenfor gåafstand fra hotellet. Bassinet var af høj kvalitet med god service og omklædningsforholdene var også bedre end standard.

Alle lavede en super performance og fik rigtig meget ud af træningslejren uanset på hvilket svømmeniveau svømmeren befandt sig. Nogle fik endda flyttet nogle personlige grænser for syre og smerte og turde indrømme frygten for at syre til.

Et par enkelte svømmere var ramt af lidt sygdom, der dog ikke krævede mere end en halv dag i sengen og heller ikke krævede den store indsats af holdlederen.

Et par enkelte svømmere bør spise mindre usunde sager på næste træningslejr, men dette er jo også en del af den læreproces det er at være på tur med Eliteholdet samt dagligdagen på Eliteholdet.

Tak for en god træningslejr og en positiv oplevelse sammen med jer alle.

Med venlig hilsen

Holdlederen