Klik her for at oprette en profil
 
 
 
Kom med til EM 2017
 
 
Den 19. udgave af de Europæiske Kortbanemesterskaber i svømning afholdes i Royal Arena i København den 13.-17. december 2017. Det forventes, at ca. 700 svømmere og officials deltager, og blandt dem skal der kåres 40 europamestre.

EM 2017 bliver en stor oplevelse for hele SvømmeDanmark, hvor de bedste svømmere fra hele Europa deltager, og det er en oplagt mulighed for at opleve den helt unikke stemning, der er ved et internationalt svømmestævne.

Programmet for alle dagene findes på EM 2017 hjemmesiden her: EM 2017 program 
 
Helsingør Svømmeklub tilbyder nedenstående muligheder for at komme ind og opleve EM 2017 på nært hold.
 
 

Sid sammen med Helsingør Svømmeklub under finaleafsnittet lørdag og/eller søndag aften

I samarbejde med Dansk Svømmeunion har Helsingør Svømmeklub fået mulighed for at reservere et område, hvor vi kan sidde sammen og opleve EM finaleafsnittene lørdag og søndag aften på nært hold. Du bestemmer selv om du vil med den ene eller begge aftener. 

Lørdag aften er der følgende semifinaler: 50 ryg damer, 50 fly herrer, 100 fri herrer, 100 IM herrer, 100 fly damer og finaler: 100 bryst damer, 200 IM damer, 200 fri damer, 100 bryst herrer, 50 fly herrer og 4x50 fri mix holdkap.
 
Søndag aften er der følgende semifinaler: 50 fri damer og 50 ryg herrer og finaler: 200 bryst damer, 100 fri herrer, 100 fly damer, 100 IM herrer, 400 fri damer, 200 fly herrer, 50 fri damer, 50 ryg herrer samt holdkapper i 4x50 medley for damer og herrer.

Billetterne er i priskategori 2 og købes via svømmeklubbens hjemmesiden. Sidste frist for køb af billetter er fredag den 10. marts. Efter den 10. marts sendes alle billetter til Helsingør Svømmeklub, som herefter udleverer billetterne.

PS: Ved at købe billetterne gennem Helsingør Svømmeklub er du samtidig med til at støtte klubben, da klubben modtager 10% i kick-back på det billetsalg, der sker via Helsingør Svømmeklub.

Vil du sidde sammen med Helsingør Svømmeklub under finaleafsnittet lørdag eller søndag, så køb din billet gennem svømmeklubben her (beklager på forhånd at event-modulet ikke er det mest brugervenlige til billetsalg :-) ):

Lørdag: Voksen - Barn
Søndag: Voksen - Barn 
 

EM Camp for de 12 – 18 årige (kun for K-afdelingens svømmere)

Dansk Svømmeunion og Svømmeklubben KVIK Kastrup tilbyder en særlig oplevelse til de 12-18 årige svømmere med mulighed for at komme endnu tættere på EM 2017.

EM Campen inkluderer følgende: 

  • Billetter til finaleafsnit fredag-søndag samt indledende afsnit lørdag-søndag. 
  • To overnatninger på Kastrupgård Skole; medbring selv madrasser/liggeunderlag og sovepose.
  • Alle måltider fra fredag aften til søndag eftermiddag og en madpakke til søndag aften.
  • EM’smaskot-bamse ogen EM-t-shirt.
  • Eksklusiv rundvisning bag kulisserne i Royal Arena.
  • Tur i Kastrup Svømmehal og en tur i biografen.
  • Transport mellem overnatningssted og Royal Arena.
  • Ansigtsmaling og flag i lange baner, så vi virkelig kan få skabt endansk fest i Royal Arena. 
  • For hver 10 deltagende svømmere skal der deltage en træner eller holdleder fra Helsingør
  • Prisen for klubpakken er 2.145 kroner inklusive gebyrer per person

Af hensyn til at vi kan reserverer pladser på EM Campen i tide, skal billetterne købes senest 1. juni 2017 via svømmeklubbens hjemmeside. Bemærk, at billetterne kun sælges til klubbens svømmere i K-afdelingen i alderen 12-18 år (dvs. årgang 2005 – 1999) samt at klubben forbeholder sig retten til at aflyse dette såfremt der ikke er tilstrækkelig opbakning til deltagelse fra klubbens svømmere.

Billetter til EM Camp'en købes gennem svømmeklubben her (kræver invitation for tilmelding): EM Camp 2017 

 

Køb EM billet og støt Helsingør Svømmeklub

Du kan købe billetter til alle afsnittene under EM 2017 via klik på nedenstående banner, og samtidig er du med til at støtte Helsingør Svømmeklub, da klubben modtager 10% i kick-back på det billetsalg, der sker via Helsingør Svømmeklub.

Helsingør Svømmeklub kommer til at promovere denne mulighed via klubbens Facebook side, og du er naturligvis meget velkommen til at dele denne mulighed med familie og venner.