Klik her for at oprette en profil

Træningslejr Hotel ROC Costa Park, Torremolinos, Málaga, SPAIN

8. til 19. oktober 2014 
 

Dagbog dag 1

Efter en lang rejse i går vågnede vi i morges stadig med propper i ørene . Vi gik ekstremt spændte til morgenmad nr. 1. Efter vores natmad igår havde vi ikke de store forventninger. Men Morgenmaden bestod heldigvis ikke af friturestegt skinke ...
 
Efter morgenmad vandrede vi til et busstopsted, men måtte hurtigt indse at bussen ikke havde i sinde at komme. Så vi gik den lidt lange tur (især når man kun har fået sovet i sølle fem timer ) til den ultra fantastiske lækre swimmingpool. Men en times træning var alligevel ikke så slem, når man svømmede til den smukkeste solopgang .

Efter morgenmad nr. 2, som var lige tanden bedre, var det bare chill out indtil frokost. vi smed os i vores fjedrefyldte senge, og nægtede at flytte os mere end en centimeter. Frokosten var god. Efter det, var det tid til træningspas nr 2, for K2 betød det ben, ben, ben (længe leve ben). Men det lignede ikke, at vi var det eneste der havde det hårdt.

Nu sidder vi her på vores hotel, og nægter igen ikke at flytte os i radius af 1 cm ud fra sengen. Vi venter spændt på aftensmaden og krydser fingre for det er smækkerlækkert .

-Værelse 517, Marta og Anna

Dag 2
 
Dagen startede med at vi vågnede op til alarmer og snorken meget tidligt. Første træningspas var igen fra 07:00 – 09:00. Efter en gang morgenmad tog vi af sted. Morgenpasset var perfekt. Efter træning hjem igen til en gang morgenmad nr. 2, inden vi igen skulle mødes til frokost kl. 12:45.
 
Herefter videre til dagens 2 træning, som viste sig at være det hårdeste indtil videre. Vi har haft en hyggelig dag – og nu er det i seng, så vi er klar til endnu en dag i morgen.
 
Godnat fra Julius og Felix - værelse 520
 
Og lige et par ord fra holdlederen:
 
Turen herned gik som planlagt – alle mand kom med – én med fornyet midlertidig pas i lufthavnen inden afgang – jeg nævner ingen navne .
 
Da vi ankom til hotellet kort efter midnat, fik vi serveret natmad – ikke noget at råbe hurra for, men der var trods alt lidt at sove på, inden vi 5 timer senere skulle op og afsted til første træningspas. Vi har fået lov til at spise morgenmad 2 gange – et mindre måltid kl 06:00 og en god portion kl. 10:00, når vi atter er tilbage på hotellet efter morgentræning. Så det er helt perfekt, da vi hver morgen også har en gåtur på små 2 km  hver vej. Til træningspasset om eftermiddagen har vi fået arrangeret en bus. Vi mødes til frokost 12:45 inden 2 træningspas, som dagligt ligger fra 14 – 16. Træningsanlægget er helt perfekt. Vi har 6 baner – i dag havde vi 8, så der er god plads.

Vi mødes til aftensmad kl. 19:00, og kl. 20:00 har vi hver aften samling, hvor trænerne siger et par fornuftige ord og udråber dagens svømmer.
 
I dag måtte alle dog lige en tur op ad vandet, da vi fik et mindre skybrud. 10 minutter efter var de i vandet igen og solen skinnede.
 
I morgen har de første fripas – ingen svømning i morgen eftermiddag. Til gengæld laver de lidt styrke/dryland efter morgenpasset.
 
Alle svømmere er ved godt mod – der er ingen brok, og de opfører sig pænt ?. De er gode til at få slappet af mellem træningspassene.
 
Indtil videre er flg. svømmer udråbt:
  • Camilla – god speciale og gode tider
  • Karla / nyt kælenavn – Carlos: gav den max gas på begge træningspas dag 2.
Fortsættelse følger – Anette værelse 205

Dagbog dag 3, 11. Oktober

Dagen startede utroligt udramatisk efter den faste Malaga-rutine med et vækkeur kl. 5.50. Den tidlige morgenmad er altid en fornøjelse (den er ikke særligt god), men da det kun stod på ét enkelt pas på denne skønne dag, virkede folks humør ophøjet som var det en eller andens fødselsdag.

Mathias Marsengo, nu 17 år, sørgede selvfølgeligt for gråvejr, kulde og mild regn, hvilket dog ikke er det store problem for os svømmere i det varme vand, og vores vikingetrænere tuder ikke (særligt meget). Mens træningen var opdelt i piger og drenge, i stedet for k1 og k2, var passet et dejligt pusterum (bortset fra drengenes 20x100-challenge) fra en ellers benhård træningslejr.

Efter morgenpasset udførte majoriteten af holdet hop og dans i form af dryland, mens de udvalgte, specielle, få, elite eller dem som er lidt større, fik lov til at løfte vægte i et ægte underground, spansk, urban, prol, ghetto-gym.

Resten af dagen var til fri disposition, og blev brugt fornuftigt af drengene på badetur eller 3 timers middagslur, mens pigerne forberedte sig på en fantastisk overaskelse til om aftenen.

Mathias Marsengo blev selvfølgeligt fejret med manér på den fine spanske restaurant ”Kongen” af drengene fra K1 – resten af holdet fik mad efter den fantastiske standard dette hotel kan byde på (bedre end morgenmaden, men dog ikke til at råbe hurra for).

Til aftenmødet blev dagens svømmer ”Maskinen” også kendt som ”Hoffmeister” måske bedst kendt som ”Drengen der ikke kan føle smerte” eller bare Lukas Hoffman. Med fine ord fra K2’s leder i form af Kasper Holt, blev Hoffman fremhævet for sin hjernedøde bryst-præstation, der sikrede sit hold sejren, ved morgenens challenge.

Hvor de fleste dagbøger slutter her, begynder vores. For pigerne, som havde brugt en eftermiddag på at pudse dansesko og finde de helt store verber frem til en suprisesang med tilhørende dans, stod den nu på nervepirrende optræden for holdets helt egen hjerteknuser, og dagens fødselar, Mathias Marsengo.

Vi må herfra understrege hvor velkomponeret og -koordineret dette indslag var, og alle fra drengesiden var yderst underholdt. Det viser sig, at alle de lange aftentimer foran spejlet med en børste i hånden og MGP på anlægget endeligt har båret frugt.

Bobby the Grey udfordrede med det samme drengene til at følge trop, i form af en twerking-konkurrence K1 mod K2. Selvfølgeligt sejrede mestrene fra K1 med 100% af stemmerne fra pigerne. (William Schwab er dog værrelse 306’s favorit, da han klart udkonkurrerede resten af feltet).

Værelse 306 vil gerne starte ud med at takke pigerne for præstationen, Mathias vil nok aldrig glemme denne gave, selvom han glemmer vores. (Der ellers var en fremragende kollektion af erotiske figurer mm.)

Tak for denne dag, og stort tillykke med dagen  til The Most Handsome Guy In Europe Mathias Marsengo.

Mvh
306 – Martin, Bertil og Asbjørn

P.S
Til de interesserede kan i finde pigernes yndefulde sangtekst nedenfor:

Mathias - fødselsdagssang
Melodi: Pelle B - kun min

Lad os se, lad os høre dit flow, oh
På hvor scene, på hvor beat, på hvor dansegulv
Lad os se, lad høre dit flow, oh
På hvor scene, på hvor beat, på hvor dansegulv

Yo Marzingo T- du en stilsikker fyr,
Fra top til tå, det er sådan du styrer.
Folk kigger på dig, når du går forbi,
Vi kan alle sammen li dig det er ren magi.
Og når dit smil (kaching) det blænder alle hvor pigehjerte ooh de tænder
Smart smuk sej superduper – det' det du er,
Vi skal passe på for det et ikke kun blær

Uh du' flot (åh åh åh) super hot (åh åh åh)
Marzingo T, vi tror du ved (åh åh åh åh) at din butt er seexeet

Yo på vor top 10 er du det vi bedst ka' li',
du trigger vor fantasi
Vi vil se dig danse sammen med med os,
vi blir' til fler og sexheden blænder
For dine øjne er vores diamanter og er vilde som en panter
Smart smuk sej superduper – det' det du er vi skal passe på for det er ikke kun blær

La' os se la' os høre dit flow oh
(På en på en scene på en beat på en dansegulv)
Uh du' flot (åh åh åh) super hot (åh åh åh)
Marzingo T vi tror du ved (åh åh åh åh) at din butt er seexeet

Du er lexi super heftig mega trendy vor baby
Du er lexi super heftig mega trendy vor baby
Du er lexi super heftig mega trendy vor baby
Du er lexi super heftig mega trendy vor baby

Uh du' flot super hot – nu ved du det oss

Dagbog dag 4
 
Vores dag startede kl. 05:40 tidligt i morges. Selvom det var mørkt som i en sæk, kunne vi stadig høre regnen piske mod vores vindue . Med uro i sindet drog vi ned mod morgenmaden, som sædvanligvis bestod af fuldkorns flûtes og spandevis af müsli - ligesom alle de foregående dage. Den heftige regn ødelagde desværre vores daglige morgengåtur, men det gjorde ingenting, for de gavmilde trænere bestilte en hær af taxaer, som tog os helt til døren.
Som de hårdføre vikinger vi nu engang er, lod vi ikke lidt sølle regn komme i vejen for vores morgentræning. Iført bade-ands-gul farvede regnslag stod de stolte trænere på kanten, klar til at give både første- og andetholdet en ordentlig røvfuld. For os (K2) betød det at vi måtte lide den smertefulde butterfly-død, dog kunne vi trøste os selv med skønheden ved det harmoniske kaos af regndråber, der rammer vandoverfladen.
 
Efter vores våde genopstandelse, drog vi atter engang hjem til ikke ringere end et af Malagas fineste hoteller. Fyldt til randen med firestjernet frokost overvandt vi vores andet og hårdeste træningspas. Caroline (Høst) har i øvrigt endelig fundet sin savnede trøje, som på mystisk vis var forsvundet en stormfluld eftermiddag, efter hun havde hængt den på altanen. Efter lang tids søgen fandt hun den hængende på palmen under vores altan. Den har fundet sig til rette og har ingen planer om at flytte sig foreløbig. Vi har desværre stadig ikke fundet løsningen på vores problem.

Der er nu lidt under en time til vi skal spise aftensmad, og værelse 506 vil afslutter en udemærket søndag med et ekstra stort stykke kage .

Kys og kram fra det "solrige" Spanien.

Freja, Caroline og Isabella 


Dag 5 - Mandag d. 13. oktober
 
Langt og koldt! Dette må være den mest passende beskrivelse af dagen svømmerne fra Helsingørs første og andet hold stod op til. Efter den efterhånden vante, lidt kedelige og tidlige morgenmad vandrede de 31 svømmere (+/- de skadede) samt trænere, mod bassinet i det hidtil koldeste vejr. Termometeret sagde 11° celsius (hvilket føltes som en stor løgn) og programmet for K1 lød på knapt 6 km (hvis man havde modet til det, #nonsprinter). Trætte, glade og med tørt tøj på, gik svømmere og trænere igen mod hotellet, hvor den stod på varm kakao, røræg og (tiltrængt) lur.

Uret ringede og svømmerene rettede næsen mod restauranten hvor frokosten var serveret. Dagens ret: Buffet. Og mad skal der til. Specielt når der på programmet står henholdsvis 5 km for sprinterne, og 8 km for mellemdistance-svømmerne.
 
#Holdet ankom til bassinet og temperaturen sagde 21° celsius og kun lettere overskyet. Men hvad vi håbede skulle udvikle sig til det bedre, tog ikke vores parti. Helsingør har nærmest gang på gang indtaget bassinet synkront med skyerne. På 20 minutter dalelede temperaturen fire grader. Men dette hindrede ikke svømmerne i at holde humøret højt og svømme så trænerne smilede.
 
Svømmerne havde over en bred kam ydet en god præsentation ved dagens to træningspas. Men sagen var klar, William Houen løb med titlen Dagens Svømmer og sikrede sig dermed sodavand til morgendagens aftensmad.
 
Alt i alt en god dag i Malaga, og både trænere, holdleder og svømmere glæder sig til de ekstra to timers søvn der venter os alle.(fripas tirsdag morgen!!!).
 
- Holder ud! Fra 307

Dag 6
 
Dagen startede med at vores vækkeur ikke ringede, så da der var 4 minutter til vi senest skulle mødes til morgenmad, kom Anette og vækkede os. Vi skyndte os ned og fik faktisk slet ikke skæld ud .

Heldigvis var det fripas den morgen, så det var ikke så slemt. Så ringede Isabella og spurgte om vi ville komme til hendes værelse. (Marta var der også) og så masserede vi hinanden. Så kom der flere piger ned, og vi oprettede "Chinese klubben". Den går ud på at alle ligger ned og lukker øjnene og så er der een der holder en slags "meditationsforedrag". Altså siger i meget laaang tid, at vi skal slappe af.

Så var der træning igen med en masse ben. Derefter dryland ved hotellet. Vi har også slappet af i varmen (26-29g).
 
Mange hilsner værelse 719 - Sofie, Regitze og Karla

Dagbog 15. Oktober
 
Følgende den nu faste rutine, som består af et vækkeur kl. 5.40 og en nogenlunde basal morgenmad samt en længere gåtur, startede første pas ud i mørket med stjerneklar himmel og hele 17 grader på termometeret. For K1 gik det vildt for sig, men med et top motiveret vikingetrænerteam, og en vild solopgang over middelhavet (vores bassin har udsigt over middelhavet fra den bjergside den er beliggende på), var det en leg og hurtigt overstået.
 
Efter træning blev begge hold samlet, og vores kære vikingetrænere afslørede aftenpasset som bød på DMH i ren Malaga-stil. Holdene blev delt ind i tre nye hold, som hver skulle sammensætte den bedst mulige opstilling, med to svømmere på hvert løb i et løbsprogram som bød på 15 individuelle løb samt en holdkap.
 
Hen over den sene morgenmad, blev der regnet, opmuntret og planlagt som skulle de tre hold i krig, og med en hvis selvsikkerhed blev tre opstillinger afleveret klokken 12:45.
 
I badende sol  og 27 grader, samt basmusik i luften, var aftenpasset altså et stævne som bød på flere virkeligt flotte præstationer. Både fra K1 og K2 var der blod på tanden, og med stopure der forpustet prøvede at bippe med i trænernes tempo, samt en holdånd der sagde spar 5, (på specielt hold 3), var det en super fed oplevelse. Selvom nogle svømmede deres speciale, og andre måtte ofre sig for noget større og hive en 400 im eller 800 fri op af ærmet, var det, som Kong Magnus påpegede om aftenen, super flot svømmet over hele linjen.
 
Nicoline opnåede flest fina-point (så hun får cola i morgen) og hold 1 stærkt ledet af Mads, vandt med sølle 42 point over hold 3.
 
Værelse 319
Torsdag 16 Oktober 2014 kl:18:00

Kære forældre og andre familie medlemmer

Ja det har været en lang dag
Ja det var lidt hårdt( på grund at nogle har taget min zoomers)
Ja der var god mad på hotellet
Vi havde et træningspas Idag.
Vandet var varmt, så svømmerne klagede ikke.
Derimod trænerne (især Kasper Holt) havde det koldt i starten, men fik varmen tilbage til sidst (måske).
Vi tog togene ned til Malaga centrum med et godt humør og et smil på læben(og på vej tilbage).
Vi gik meget rundt og trollede et par restauranter/cafeer.
Og så ender vi her hvor jeg skriver dagbog. Glæd jer til mange flere oplysninger når vi kommer hjem

Kærlig hilsen William Houen

Dagbog for den 17/10 2014

5:45 lyder den skrækkelige alarm, der med ét sender os ud af de dejlige drømme. Den bliver dog hurtigt slukket igen, og vi glider ind i søvnens behagelige verden.
 
5:47 lyder den skrækkelige alarm – IGEN – og river os atter ud af søvnen. Denne gang står vi dog op. Efter den hurtige morgenrutine skynder vi os ned til det ”overdådige” morgenmåltid bestående af chokopops med tempereret mælk.
 
Da vi havde spist i søvnig stilhed – med undtagelsesvis af Bobby, der altid hyggesnakker – blev vi hentet af de uhyggelige taxamænd, der skulle tage os til bassinnet. Morgenpasset bestod af en helveds masse ben for k1 og noget hårdt for k2. Men alle kom dog levende igennem passet og nåede hjem til morgenmad 2.0.
 
Pausen blev for de flestes vedkomme enten brugt på at sove, sole eller pjatte. Og selvfølgelig var trænerne ved poolen i deres meget flotte – og SMÅ – røde speedos. Sikke et syn!
 
Til frokost blev der spist igennem og derefter satte vi os ind i endnu en taxa med en uhyggelig chauffør, der ikke ville lade Nico komme ud. Aftenpasset bestod af samlet træning for k1 og k2, og akrobatik for 1 m vipperne.
 
Kl. 2100 mødtes vi alle på værelse 306 – dog med undtagelse af Lasse og Holt. De havde nemlig sagt nej til at lave natløb for svømmerne med Magger og Bobby. Derfor arrangerede Magger og Bobby med hjælp fra svømmerne et natløb for Holt og Lasse.
 
Kl. 22.00 blev de vækket af Mads og Bertil, der påstod at Magger og Bobby var blevet kidnappet, og at de to var de eneste, der kunne redde dem. På natløbet var der flere forskellige poster og udfordringer, som de lidt skeptisk gennemførte for at finde Magger og Bobby.

Så alt i alt har det været en dejlig dag, med høj sol og gode grin.

Kærlig hilsen
Værelse 507 – Nicoline, Emilie og Ingrid

Hej alle derhjemme,
 
Så synger træningslejren på sidste vers, så hermed en lille up-date.
 
De seje svømmere har gennem de sidste 9 dage gået og svømmet en masse KM og er efterhånden ved at være godt brugte.
 
Der har været rigtig god træning på tværs af begge hold. En dag var pigerne og drengene delt op. I går svømmede de DHM. Trænerne lavede 3 hold og en holdkaptajn. Det var så op til hvert hold at finde ud af, hvem det skulle svømme hvilke løb for at samle Fina point nok sammen til at vinde. I dag var K1 og K2 svømmerne blandet og sluttede af med nogle holdkapper fra vipper .
 
Trænerteamet vil i morgen udfordre svømmerne i en holdkap, så selv de er gået i hård træning.
 
Det har været en kanon oplevelse at være med og følge dem.
 
Så kære forældre - tag godt mod de kære svømmere i Kastrup på søndag og plej dem ekstra godt. De har knoklet R.... ud af bukserne de sidste mange dage.
 
Mange solrige hilsner fra værelse 205 / Anette

Sidste opdatering fra træningslejren
 
Til info, for jer alle får I hermed en liste over dagens svømmere og ugens svømmere:
Dagens og ugens svømmere i Malaga/Torremolinos:
  1. Camilla Feldman – God Speciale og gode tider
  2. Karla Balle – fuld gas på begge træningspas – viser, at hun virkelig VIL
  3. Lukas Hoffmann – har rygrad og viser, at han virkelig kan gi den gas
  4. Nicoline Reinstrup – har taget godt mod input og vist gode resultater og tider
  5. William Houen – ikke bange for at gi den gas
  6. Mia Wennecke – super flotte tider
  7. Ingen dagens svømmer – Der blev svømmet DMH og det blev hold 1 med Mads som holdkaptajn der vandt.
  8. Regitze Lyngfeldt – super god – også når det gælder alternativ træning
  9. Felix Burmester – super god ved mange træninger og ligger på et højt niveau
  10. Ingen dagens svømmer – til gengæld kårede trænerne ugens svømmer på både K1 og K2
    • på K1 blev det Nicoline – god i vandet, taget godt mod feedback og god på land.
    • og på K2 William Houen. Har været meget stabil/knoklet igennem og har haft hovedet med. Derudover fungere han super socialt.