Klik her for at oprette en profil
 

VEDTÆGTER FOR HELSINGØR SVØMMEKLUB

§ 1 Navn

Helsingør Svømmeklub, der er hjemmehørende i Helsingør Kommune, er dannet d. l. august 1991, som en fusion mellem Helsingør Svømmeklub af 16. maj 1926 og Helsingør KFUM Svømning af 12. august 1967.

§ 2 Formål

Klubben har til formål for klubbens medlemmer at skabe gode og sunde rammer omkring svømmesporten på alle niveauer, samt at udbrede interessen, og kendskab til, svømningen.

Klubbens aktiviteter er udvikling af færdigheder gennem undervisning, opnåelse af psykisk og fysisk velvære gennem motion, samt tilfredsstillelse af sportslige udfordringer og ambitioner gennem konkurrence med andre.

§ 3 Medlemskab

a. Som medlemmer kan optages enhver, som vil respektere foreningens love.

Optagelse kan nægtes, når særlige grunde taler herfor, og 2/3 af bestyrelsens medlemmer stemmer for at afvise indmeldelsen. Nægtelsen skal dog, såfremt den optagelsessøgende ønsker det, efterprøves af førstkommende ordinære generalforsamling.

Medlemmer, der er ekskluderet af generalforsamlingen eller bestyrelsen efter disse vedtægters § 5 b, kan kun genoptages med samtykke fra generalforsamlingen, vedtaget med 2/3 majoritet af de fremmødte på denne.

Et udtrådt eller ekskluderet medlem kan kun genoptages, såfremt eventuel ældre gæld til foreningen er berigtiget

Som medlemmer kan ikke optages personer, som er i kontingentrestance til en anden forening under DSLF.

b. Indmeldelse sker ved skriftlig henvendelse til klubben med angivelse af telefonnummer og adresse. Ved indmeldelse betales kontingent

c. Udmeldelse sker ved skriftlig henvendelse til klubben. Udmeldelse er gældende fra den kommende kontingentperiode, således at der skal ske fuld kontingentbetaling ved udmeldelse i en løbende kontingentperiode.

d. Ethvert medlem, der betaler det på generalforsamlingen fastsatte kontingent, er aktivt medlem. Medlemmer, der af bestyrelsen har fået bevilliget kontingentfrihed, er at betragte som aktive medlemmer.

e. Ønsker et medlem af Helsingør Svømmeklubs konkurrenceafdeling at repræsentere en anden forening under DSLF i forbindelse med stævner eller lignende, skal dette meddelelse skriftligt til bestyrelsen. Bestyrelsen træffer herefter afgørelse om indplacering på hold.

§ 4 Kontingent

a. Kontingent for medlemmer af Helsingør Svømmeklub fastsættes af generalforsamlingen.

b. Bestyrelsen fastsætter kontingentperioder og betalingsterminer.

c. Medlemmer opkræves som minimum et årligt kontingent på kr. 200.

d. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde træffe beslutning om at bevilge et medlem helt eller delvist kontingentfrihed, jf. dog § 4, stk. c.

§ 5 Udelukkelse

a. Efter bestyrelsens beslutning kan et medlem af foreningen uden videre udelukkes fra undervisning, træning, konkurrence o.l, eller helt ekskluderes, såfremt vedkommende trods skriftligt påkrav ikke betaler forfaldent kontingent.

b. Et medlem kan af bestyrelsen ekskluderes, såfremt vedkommendes liv og opførelse strider mod klubben formål, eller såfremt medlemmer handler til skade for foreningen. Dette kræver dog at 2/3 af bestyrelsen stemmer for. Beslutningen kan af det ekskluderede medlem appelleres til generalforsamlingen, der med 2/3 af de fremmødte træffer den endelige afgørelse. En appel til generalforsamlingen har ikke opsættende virkning, hvorfor medlemmer udelukkes fra al aktivitet i klubben indtil generalforsamlingen har truffet sin afgørelse.

c. Eksklusion efter nærværende vedtægters § 5 a. eller 5 b. fritager ikke for kontingentforpligtelsen for kontingentperiode, hvori eksklusionen finder sted.

§ 6 Idrætsudøvelse

Deltagelse i stævner, konkurrence, opvisning o.l. i klubbens navn, hvor klubben ikke er hel eller delvis arrangør, må kun finde sted, såfremt bestyrelsens tilladelse i forvejen er indhentet.

§ 7 Generalforsamling

a. Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed.

b. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i 3. kvartal.

c. Generalforsamlingen indkaldes ved annoncering i den lokale dagspresse, eventuelt klubblad samt opslag i Helsingør Svømmehal senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse. Alle generalforsamlinger afholdes i Helsingør Kommune

d. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når dette besluttes af generalforsamlingen, på et bestyrelsesmøde af mindst 5 bestyrelsesmedlemmer, eller når 40 af foreningens stemmeberettigede medlemmer fremsætter skriftlig begæring herom til bestyrelsen med angivelse af begrundelse og forslag til dagsorden. Når en sådan begæring er indgivet til bestyrelsen, skal den ekstraordinære generalforsamling afholdes senest en måned efter begæringens modtagelse. Indkaldelse af ekstraordinære generalforsamlinger følger bestemmelserne i § 7c.

e. Forslag fra medlemmerne, der ønskes fremmet til afstemning på generalforsamlingen uden for den fremsendte dagsorden, eller forslag der ønskes behandlet under punkt 5 i den ordinære generalforsamlings dagsorden (jf. § 7 h.), skal være indgivet skriftligt til bestyrelsen senest 7 dage før generalforsamlingens afholdes. Forslag kan stilles af alle, der er stemmeberettiget efter § 7 l. På forslaget skal forslagsgivers navn være angivet.

f. I indkaldelse skal anføres, at eventuelt indkomne forslag kan rekvireres ved indlevering af frankeret svarkuvert hos bestyrelsen tidligst 7 dage før general forsamlingen.

g. Dagsorden for generalforsamlingen fastsættes. af bestyrelsen og skal meddeles sammen med indkaldelsen. Af dagsordenen skal ligeledes fremgå hvilke forslag bestyrelsen ønsker behandlet under punkt 6 i den ordinære generalforsamlings dagsorden (j.f. § 7 h.)

h. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende punkter:

l. Valg af dirigent

2. Formandens.beretning om arbejdet i det forløbne år til godkendelse.

3. Forelæggelse af den . reviderede årsregnskab til godkendelse samt godkendelse af budget og fastsættelse af kontingent.

4. Beretning fra evt. udvalg.

5. Behandling af indkomne forslag.

6. Behandling af forslag fra bestyrelsen.

7. I ulige år, valg af formand.

8. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen.

9. Valg af l revisor og 1 revisorsuppleant.

10. Eventuelt

i. Det reviderede årsregnskab kan efter indkaldelsen til ordinær generalforsamling, som anført i § 7 c, rekvireres ved indlevering af frankeret svarkuvert til bestyrelsen.

j. Mødeberettigede på generalforsamlingen er bestyrelsen, alle klubbens medlemmer, samt hvem bestyrelsen måtte beslutte at indbyde. Medlemmer skal på forlangende kunne dokumentere deres adgangsberettigelse.

k. Forhandlingerne ledes af en dirigent, der vælges af forsamlingen, og som ikke må være medlem af bestyrelsen. Over det på generalforsamlingen passerede føres en protokol, der underskrives af dirigenten og formanden.

l. Stemmeret har aktive medlemmer, der er fyldt 18 år, har været aktive medlemmer i mindst 5 måneder forud for afholdelse af generalforsamlingen, og ikke er i kontingentrestance. Hvert medlem har en stemme. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. For medlemmer under 18 år går stemmeretten til forældre/værge. Hver forælder/værgepar kan dog max. have 1 stemme, uanset antallet afbørn under 18 år

m. Valgbar til bestyrelsen er personer, der er fyldt 18 år og har stemmeret.

n. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal.

o. Alle afstemninger sker ved håndsoprækning. Afstemning sker dog skriftligt, såfremt dette ønskes af blot eet af de fremmødte, stemmeberettigede medlemmer.

p. Afstemninger om valg afgøres ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed foretages - om nødvendigt - omvalg mellem dem., der har faet lige mange stemmer. Opnås der heller ikke derved en afgørelse, indkaldelse der til en ny generalforsamling, der afholdes 2 uger efter den ordinære, og· hvor eneste punkt er omvalg mellem dem der fik lige mange stemmer.

q. Afstemninger om indkomne forslag og forslag fra bestyrelsen skal afgøres ved simpelt flertal- jf. dog §§ 11 og 12. Ved stemmelighed bortfalder forslaget.

§ 8 Ledelse

a. Foreningens ledelse varetages af bestyrelsen. Bestyrelsen varetager foreningens tarv udadtil og indadtil. Bestyrelsen består af 8 medlemmer og 2 suppleanter valgt på generalforsamlingen. Bestyrelsesmedlemmer vælges for en 2 årig periode, suppleanter vælges for l år. I lige år vælges 4 bestyrelsesmedlemmer. I ulige år vælges fonnand og 3 bestyrelsesmedlemmer. Genvalg kan finde sted.

b. I de år hvor der vælges formand, skal valg heraf foretages særskilt og forud for valg af bestyrelsesmedlemmer.

c. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter sker separat. Dem der opnår flest stemmer, er valgt. Det samme gælder i øvrigt valg af revisor og revisorsuppleant.

d. Bestyrelsen konstituerer umiddelbart efter generalforsamlingen sig selv med næstformand og eventuel sekretær.

e. Såfremt et medlem af bestyrelsen udtræder inden valgperiodens udløb, indtræder suppleanten, som derefter sidder det afgåede medlems periode ud. Såfremt antallet af bestyrelsesmedlemmer på grund af utidig udtræden bliver mindre end" 5, skal bestyrelsen - medmindre der er mindre end 2 måneder til næste ordinære generalforsamling - indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, der skal afholdes senest tre uger efter det sidste bestyrelsesmedlem udtrådte. På den ekstraordinære generalforsamling skal der ske besættelse af de manglende bestyrelses- og suppleantposter. Valg sker for den periode, der svarer til de udtrådte bestyrelsesmedlemmers valgperiode.

f. Såfremt formanden udtræder inden valgperiodens udløb, indtræder næstformanden, som derefter sidder den afgåede formands periode ud. Bestyrelsen konstituerer sig derefter med en ny næstformand.

g. Bestyrelsesmøder afholdes når formanden finder det fornødent, eller når et flertal af bestyrelsesmedlemmerne kræver det. Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsorden.

h. Over bestyrelsesmøder føres beslutningsreferat, som underskrives af formanden eller næstformanden og, referenten. Beslutningsreferatet skal være tilgængeligt for medlemmer.

i. Bestyrelsen træffer beslutning ved simpel stemmeflerhed, men er kun beslutningsdygtig når, 5 bestyrelsesmedlemmer er til stede. Ved stemmelighed er formandens stemme eller den fungerende formands stemme afgørende. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

j. Under formandens forfald træder næstformanden i et og alt i formandens sted.

k. Ekstraordinære beslutninger, herunder blandt andet køb og salg af aktiver og påtagelse af gældsforpligtelser, der ligger væsentligt udover det budgetterede, kræver generalforsamlingens godkendelse.

l. Bestyrelsen kan beslutte at antage lønnet arbejdskraft.

§ 9 Regnskab

a. Klubbens regnsskabsår følger svømmesæsonen (1.august -31 juli). Regnskabet skal være revideret af revisoren inden indkaldelse til den ordinære generalforsamling.

b. Den af generalforsamlingen valgte revisor kan til enhver tid forlange indsyn i foreningens regnskabsbilag og kassebeholdningen og skal gøre bestyrelsen opmærksom på eventuelle uregelmæssigheder i så henseende.

c. Bestyrelsen fører regnskab over samtlige indtægter og udgifter i en sådan form, at foreningens øjeblikkelige økonomiske situation altid kan aflæses heri, og er ansvarlig for udarbejdelsen af foreningens regnskab.

§ 10 Forbund

a. Foreningen er medlem af Dansk Svømmeunion (DSU), Helsingør Sports Union (HSU) og Landsforeningen Danske Gymnastik- og Idræstforeninger (DGI). Bestyrelsen træffer afgørelse om ind- og udmeldelser af andre forbund inden for svømmesporten.

b. Klubbens medlemmer er underkastet de respektive forbunds love og bestemmelser.

§ 11 Lovændringer

a. Nærværende love kan kun ændres af en generalforsamling og der kræves et flertal på 2/3 af de afgivne stemmer.

b. Forslag til lovændringer skal opføres som et særligt punkt på dagsorden, og kan rekvireres til gennemsyn 7 dage før generalforsamlingens afholdelse.

§ 12 Opløsning

a. Klubben kan kun opløses, såffemt dette vedtages på en ekstraordinær generalforsamling med dette som eneste punkt på dagsorden, med et flertal på mindst 4/5 af de afgivne stemmer., og disse udgør mindst 1/3 af samtlige stemmeberettigede medlemmer. Opnås den majoritet ikke, er bestyrelsen berettiget til indenfor 1 måned efter første ekstraordinære generalforsamling at indkalde til en ny ekstraordinær generalforsamling, på hvilken opløsningen kan vedtages med 2/3 majoritet . blandt de fremmødte medlemmer. Indkaldelse skal ske med brev til samtlige medlemmer.

b. I tilfælde af opløsning af klubben anmode SRØ (Svømmeregion øst) om at opbevare klubbens eventuelle fomue, materialer m.m. i indtil 3 år, hvorefter midlerne tilfalder DSLF (Dansk Svømme- og Livredningsforbund). Såfremt der inden 3 år efter opløsningen stiftes en ny svømmeklub i Helsingør kommune, udleveres de opbevarede midler til denne umiddelbart efter stiftelsen.

§ 13 Tegning og hæftelse

Foreningen forpligtes udadtil ved underskrift af formanden og et bestyrelsesmedlem. Ved salg og pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen dog af den samlede bestyrelse. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de foreningen påhvilende forpligtelser.

§ 14 Voldgift

Stridigheder om anvendelse af denne vedtægt afgøres ved voldgift. Voldgiftsretten skal bestå af 2 voldgiftsmænd, hvoraf hver af stridens parter vælger en samt en af disse i fællesskab valgt opmand. Skulle voldgiftsmændene ikke kunne enes om valget af opmand, udpeges han af dommeren i den retskreds, hvori foreningen ligger. I øvrigt henvises til lov nr. 181 af 24. maj 1972 om voldgift.

Vedtaget på generalforsamlingen den 13. september 2017